Det er tid til at snakke

SAMMEN

GØR EN FORSKEL


Kommunikation er grundstenen til godt samarbejde. Hvad end du er en lille brik i et større team eller tovholder, så kan måden DU kommunikerer på, være kilden til bedre samarbejde og i sidste ende, positiv forandring på både trivsel og bundlinje.

Teamwork



Hvis vi skal være fælles om en løsning, skal vi også være sammen i processen. Desværre glemmer vi ofte, at selvom vi snakker samme sprog, forstår vi ikke nødvændigvis ord på samme måde. Derfor er det vigtigt at DU tager ansvar for de ord der både kommer ud og ind.

Ledelse



 Som leder er du hovedansvarlig for den stemning og de forventninger, dine medarbejdere skal arbejde blandt. Skab den virksomhed DU ville være ansat i.

Formidling



Snakker du russisk? Måske ikke, men hvis dine guldkorn bliver leveret på en uhensigtsmæssig måde, kunne du lige så godt tale til en mur. Del din viden, mening eller erfaring på en måde, alle kan forstå, og har LYST til at lytte til.

Vi kan alle blive bedre


Bare fordi man har lært noget én gang, betyder det ikke at man kan det. Man skal gentænke, huske og revurdere de ting, der tit bliver overset blandt praktiske gøremål. Det kræver at man har øjne og ører åbne for den nye viden og nye erfaringer vores mange specialister frembringer, for derefter at kunne implementere det på en måde, der giver mening for dig og din virksomhed. Jeg har den viden og med hjælp fra min HASP værktøjskasse, kan jeg hjælpe med at se de muligheder der er, for at forbedre kommunikationen i praksis.


Inspiration

Vi opdager ofte først hvor vigtig kommunikation er, når det er gået galt. Jeg anbefaler at man reflekterer over egen og fælles kommunikation 2 gange om året, for ikke at havne med håret i postkassen.
Et inspirationsoplæg hjælper med at sætte kommunikationen i højsædet, så alle er med til at løfte hinanden op og få et bedre samarbejde og resultat.









Varighed: ca. 2 timer inkl. pause.
Deltagere: ingen begrænsning.

Vejledning

Optimering og perfektion er ofte en sjov balance. Jeg kan hjælpe dig med at få overblik og hjælpe dig med at nå endnu bedre resultater, hvad end det er at nå en målgruppe eller at balancere arbejdsopgaver. Personlig vejledning kan struktureres efter de behov og opgaver du har.

 











Varighed: efter behov.
Deltagere: 1-3 personer.

Workshop

En workshop er for jer der arbejder sammen på tværs af interesser og kompetencer. Med HASP værktøjskassen sætter vi fokus på at arbejde sammen med de præmisser I har hver især. Vi går i dybden med de opgaver I arbejder med.


Er I flere deltagere tilrettelægger en workshop efter jeres behov.









Varighed: ca. 4 timer inkl. pause.
Deltagere: max 10 deltagere

Akuthåndtering

Sidder I med et akut problem, er kommunikationen gået skævt, eller begynder overbikket at forsvinde? Alle støder på problemer fra tid til anden, og nogle problemer bliver så store, at det er svært at se vejen ud.


HASP hjælper jer med at tale sammen og se det potentiale der allerede ligger for en løsning, uden de kommunika-tionsvanskeligheder og misforståelser, man ellers fokuserer på. Med HASP går vi ud fra at alle er interesserede i at komme til den bedst mulige løsning for alle parter.


Varighed: efter behov
Deltagere: efter behov

HASP


Den kommunikative praksis ligger ofte implicit i dagligdagen når man arbejder i teams. Men selvom man har et fælles arbejdsområde og måske også en fælles vision for et projekt, opstår der gnidninger og uoverensstemmelse. HASP Virksomhedskommunikation arbejder med håndtering af ansvar, samarbejde og perfektion, fordi samfundstendenserne taler højt: Forventninger om arbejdsindsats, autencitet og forandringsparathed sætter sine tydelige spor i os alle.  Perfektion er meget andet end arbejdspres og fuldførte arbejdsopgaver. Vi skal arbejde smartere SAMMEN. Ingen kan effektivisere dig eller din måde at forstå arbejdsopgaverne. Derfor skal vi arbejde sammen for, at arbejdsbyrden igen er overskuelig blandt mennesker som ser og taler til hinanden.


HASP kan knække kommunikationsbyrden og gøre arbejdet mere gennemsigtigt og REALISTISK! Din og dine kollegaers trivsel er minimum lige så vigtig som arbejdet. Derfor skal vi arbejde på en måde som giver mening.


ILDEN BAG HASP


Med handelsbaggrund og indgående viden fra sociologien, går HASP i kødet på den kommunikation, vi alle bruger, men kun få fordyber sig i.


Sidder du og skal sælge et produkt, ved du hvor vigtigt det er at "fange" dine kunder. Her er det nemt; fanger din markedsføring ikke kunderne, sælger du ikke noget, og du får ikke noget brød på bordet. Som leder eller formidler står man imidlertid ikke med samme konfrontation. 


Jeg stiller mig ikke til tåls med den virksomheds- og kundekommunikation jeg lærte tilbage da årtusindet var helt nyt, og jeg stiller mig ikke til tåls med de sociologiske teorier og metoder, undervisningsrækken på sociologiuddannelsen tilbyder. Jeg ved at det kræver mere. Det kræver at man har øjne og ører åbne for den nye viden og nye erfaringer vores mange specialister frembringer.


Kommunikation i praksis er derfor heller ikke noget vi kan, fordi vi kan tale. Det handler om mennesker, og lige så snart vi åbner munden, skal vi også tage ansvar for at vores ord bliver forstået efter hensigten. Du skal, så at sige, sælge dine ord, så kunden køber dit budskab. Hvis du er heldig, har du ansatte som går på arbejde, fordi de kan lide det arbejde de laver, og hvis du er formidler, kan du være heldig at publikum ønsker at lære og forstå det budskab du har. Hvis du er heldig, har du altså allerede den hjælp der ligger i deres interesse for sagen. I praksis kan det desværre ikke altid stå alene.


Vi er alle mennesker, og kommer alle til at sætte forhindringer for os selv og den kommunikation, vi ønsker at formidle. Motivation og engagement er en vigtig klippe i kommunikationen med andre, desværre er det også noget der nemt kan blive glemt, når arbejdsbyrderne bliver mange, eller vi bare gør, som vi altid har gjort. 


Når vi arbejder med andre mennesker, har den måde vi taler på stor betydning, men vi lægger ofte først mærke til det, når det går galt. Jeg gør ikke noget, du ikke selv kan gøre - jeg har bare interesse og ressourcerne, så du ikke behøver.


HASP er et praksis-orienteret kommunikationenskoncept, som tager udgangspunkt i det DU sidder og bøvler med.


Den måde vi taler på, har større betydning end man tror.

KOM GODT I GANG


Om dine udfordringer er store eller små, er der altid plads til forbedring. Jeg har hjulpet både virksomheder, privatpersoner, ledere og frivillige foreninger med at komme igennem med deres budskab og arbejde bedre sammen. Kommunikation er en del af vores hverdag, så kontakt mig i dag, så kan vi sammen finde den løsning, som passer bedst til dig og din praksis.


KONTAKT

CVR-nr.: 41220503

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes